Gode grunde til et godt partnerskab

Det handler ikke kun om gode høreløsninger

For at kunne klare det moderne markeds udfordringer skal en virksomhed have mere end et førsteklasses produktsortiment. Evnen til at få nye brugere og få de eksisterende brugere til at vende tilbage er grundlaget for en lys fremtid. Kun tilfredse brugere bliver loyale brugere, der kommer igen og igen. Derfor kræves der den bedst mulige service for at opnå langsigtet forretningssucces.

Optimering af forretningsprocedurer og forbedring af salget er en anden nødvendig forudsætning, hvis en virksomhed skal kunne blomstre og slå konkurrenterne.

Vores målsætning er et afslappet og konstruktivt forretningspartnerskab, der bygger på samarbejde, hvor vi leverer optimale forretningsløsninger, så både du og vi til stadighed kan øge vores virksomheders effektivitet og produktivitet, samtidig med at vi aldrig taber brugernes interesser af syne.

Lad os tage det næste skridt sammen

Phonak tilbyder ikke blot de bedste høreløsninger men også nyttige og bæredygtige løsninger til udvikling af din forretning. Benyt dig af forretningsløsningerne og fordelene blandt vores mange servicetilbud.

Skab kontakt til nye brugere

Vi hjælper dig gerne med at finde nye brugere. Vi tilbyder et sortiment af marketing- og salgsværktøjer, der kan skabe opmærksomhed om hørenedsættelse og de relevante løsninger, samtidig med at de giver et friskt pust til din forretnig. Vores værktøjer og service hjælper dig med effektivt at nå ud til nye og eksisterende brugere.

Vores marketingmuligheder består bl.a. af direct marketing, e-mail-marketing, annoncering, åbenthus-support, seminarer, onlinemarketing og meget mere. Derudover kan du deltage i initiativet Hear the World og være med til at skabe større opmærksomhed om hørelse og hørenedsættelse.

Langsigtet brugertilfredshed

Det er vigtigt, at brugerne får opmærksom, venlig og konstruktiv service hver gang. Vi hjælper dig gerne med at gøre enhver kontakt med brugerne til en positiv oplevelse.

Giv din forretning et frisk pust med vores Phonak- og Hear the World udstillingsmateriale. Vi kan tilbyde udstillingsgenstande, informationsmateriale, produktopstillinger og mange andre ting, som hjælper med at skabe en behagelig atmosfære i forretningen.

Derudover kan vi hjælpe dig med at gøre konsultationen venlig, effektiv og behagelig med hjælpemidler såsom audiologisk support, rådgivningsværktøjer, farveprøver og dummies. Det gør brugeren i stand til at tage en velfunderet købsbeslutning og giver overordnet en behagelig oplevelse.

Effektivt salg

For at sikre at du altid kan tilbyde brugerne den bedst mulige høreløsning, kan Phonak i dag tilbyde et komplet sortiment af forskellige produkter. Det betyder, at alle brugere – uanset budget – kan vælge den løsning, der passer bedst til deres personlige behov og præferencer.

Derudover tilbyder vi forsikringer til alle Phonaks høreapparater og FM-systemer samt alt tilbehør fra Phonak. Derved kan du give dine brugere den sikkerhed, en forsikring betyder.

Vi kan også levere rengørings- og vedligeholdelsesæt, batterier af eget mærke og andre nyttige salgsartikler, der kan supplere dit produkttilbud.

Optimér dine forretningsprocedurer

Vi kan hjælpe dig med at strømline dine forretningsprocedurer på flere områder, så de bliver mere effektive. Vi kan hjælpe dig med at udforme din årlige marketingplan, og vi garanterer en nem reparationsproces og god kundesupport. Derudover kan vi tilbyde support til udvikling af god praksis, salgstræning samt hjælp til den årlige planlægningsproces ved at automatisere administrationen med kontorstyringsløsninger og andre tiltag, der øger effektiviteten.

Undervisning og uddannelse

Du og dit team bør have mulighed for kompetenceudvikling inden for alt, der er af betydning for din forretning. Det er grunden til, at vi tilbyder seminarer om vores nye produkter, FM-teknologi, løsninger til børn samt rådgivnings-, marketing- og salgsstrategier. Derudover er der iLearn, Phonaks onlineseminarplatform, og Phonak-biblioteket med branchespecifikt materiale, som du kan bruge til nemt og effektivt at holde dig ajour med den nyeste udvikling og udvide din ekspertise.

Kontakt gerne vores marketingafdeling eller vores konsulenter for mere information.

Vi ser frem til samarbejdet!

At være Phonak-partner

Kontakt en af vores konsulenter for at høre mere om vores erhvervsløsninger og partnerskabsprogrammer. Vi hjælper dig gerne med at sammensætte et program, der er skræddersyet til dine behov.

Nyhedsbrev for professionelle

Hold dig ajour! Hver måned udgiver vi ePhorum, vores elektroniske nyhedsbrev, hvor du kan holde dig orienteret om de nyeste forskningsresultater, interessante arrangementer, produktnyheder, få månedens tilpasningstips og meget mere.

   Tilmeld dig ePhorum for professionelle